Opskrift på kartoffelbåde

Det, som du skal bruge for at lave nogle nemme, men ret så lækre ovnlavede kartoffelbåde (4 personer), er:

  • 4 mellemstore kartofler (med skral – skyllede)
  • 3 spsk. olivenolie
  • 4 fed hvidløg (hakket og most mod et skærebræt med en flad kniv)
  • ½ tsk. tørret rosmarin (fint)
  • ½ tsk. tørret oregano
  • ½ tsk. tørret timian
  • ½ tsk. paprika
  • ½ tsk. friskkværnet sort peber
  • 1 tsk. salt

Det tager ca. 55 minutter at forberede denne ret. 20 minutter på forberedelse og 35 minutter på at lave.

Du skal starte med at forvarme ovnen til ca. 220 grader. Derefter skal du skære kartoflerne over en gang på langs, og så skære hver halvdel over 4 gange på langs. På den måde ender du med 8 kartoffelbåde ud af en kartoffel. Når du har gjort det ved alle 4 kartofler, skal du putte kartoffelbådede ned i en skål og tilsætte alle krydderierne. Vær omhyggelig med at alle kartoflerne bliver jævnt dækket til.

Læg derefter alufolie over en bradepande og placer så herpå kartoffelbådede med skindsiden nedad. Det er vigtigt, at kartoffelbådene ligger jævnt fordelt ud over hele pladen, da de på den måde bliver færdige på samme tid.

Bådene skal bages i ca. 35 minutter, eller indtil de er godt brune med skorpede kanter. De skal serveres med det samme og gerne drysses med mere salt.

Du kan selvfølgelig selv vælge og variere krydderierne lige efter din smag. Du kan både tilføje flere krydderier til blandingen eller fratage nogle af dem, som jeg har anbefalet. Lige meget hvad er du garanteret nogle super lækre kartoffelbåde, som dine gæster vil elske.

kartoffelbåde

Skriv et svar