Opskrift på lasagne

Lasagne er altid en sikker vinder, den smager fantastisk, og den er nem at lave. Du kan følge den opskrift, som jeg foretrækker, men du kan også tilføje eller fjerne krydderrier, grøntsager eller kød efter eget valg.

De ingredienser, som du skal bruge, er

  • 1 pakke lasagneplader
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 1 hakket løg
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 pose af Karolines gratineringsost
  • Gulerødder (skåret i tynde skiver)
  • 100 g. friske champignons (skåret i tynde skiver)
  • 2 tsk. af en blanding af oregano, basilikum og timian
  • salt og peber
  • olie til stegning
  • 5 dl. mælk
  • 4 dl. vand

Fremgangsmåde:

Du skal starte med at forvarme ovnen til ca. 200 grader. Derefter skal du svitse løget, champignonsene, gulerødderne og hvidløgene i en gryde med olie. Brun samtidig kødet i en anden gryde og bland til sidst ingredienserne sammen. Tilføj krydderiblandingen, tomatpuréen, vandet og mælken og kog retten op.

Hæld derefter skiftevis lasagnesaucen og lasagnepladerne ned i et smurt ildfast fad. Du skal både starte og slutte med et lag af lasagnesauce. Hæld til sidst osten udover lasagnen og sæt den derefter i ovnen i ca. 35 minutter.

På den måde har du en lasagne, som smager meget bedre end den ellers meget anvendte Knorr lasagne, samtidig med at den er lige så hurtigt at lave.

Det kan være en god ide, at servere lasagnen med en lille salat eller hvidløgsbrød (overskriften på hvidløgsbrød står ovenover under ”Hovedretter”.

lasagne

Skriv et svar